- Sådan tar´ du gode baby fotos, som du får lyst at se på i mange år!
De kære små vokser så hurtigt, og der er mange stunder som bør foreviges. Vi ser hundrevis af baby fotos hver uge, og her er vores bedste tips til hvordan du sikrer dig pletskud med kameraet ift. baby fotos!
Det helt rigtige baby foto er blevet lettere at tage, da man ikke længere er begrænset til 24 eller 36 skud, men kan tillade sig at tage rigtig mange fotos. Med et par gode råd behøver du dog ikke dyrt grej og 100 forsøg. Langt de fleste får et rigtig gode baby fotos selv med et almindeligt lommekamera. De fleste kameraer har i dag masser af megapixels og en rigtig god linse, så det gælder bare om at ramme plet.
1) Indstilling af kameraet lys
Indstil først kameraet på bedste opløsning. Ellers risikerer du at stå med super gode baby fotos - uden at de er store nok til storfomat. Er du i tvivl så er her en god fingerregel: Når kameraet står på bedste opløsning, så er der plads til færrest billeder, da billedfilerne fylder meget. Så vælg den indstilling der giver dig mulighed for at tage færrest fotos.
Dernæst er det vigtigt at have et godt lys. Sollys er altid det bedste lys. Skarp direkte sol er dog ikke det bedste lys, da det får baby til at knibe øjnene sammen. En dag med overskyet vejr er fint- eller aften/morgensol, hvor solen er knap så skarp.
2) Sæt scenen til baby fotos
Er baby stor nok til at sidde selv, virker det ofte godt at lade baby sidde med sin puttebamse eller ynglings-legetøj. Ellers er det en god ide at "støvsuge" omgivelserne for lamper, ledninger, potteplanter og andet som skaber støj i billedet. Vælg gerne så vidt muligt en ensartet baggrund uden for mange forstyrelser, så det ikke stjæler fokus på dine baby fotos.
3) Få baby til at smile og sidde stille
Dette er nok den sværeste del. Et godt råd kan være at finde babys yngling-tv (Pingu, Cars etc.). Har du det ikke lige ved hånden kan du altid finde et lille klip på Youtube, som også kan tages med i haven på den bærbare. Placer skærmen under kameraet, så baby bliver i godt humør, og når grinet er der, så knipser du bare løs.
Nu har du et godt baby foto som du kan glædes over i mange år!
Skulle du få lyst at få dine baby fotos på lærred står vi altid parat til at gøre vores yderste -og for fx. 500-1000 kr kan du få et rigtig stort foto på lærred af dit baby foto, som holder en menneskealder.